søndag den 12. december 2010

bløde pakker


hvor er det dejligt, at I selv kan finde døren og få bestilt nogle julegaver, når jeg nu har travlt med at rende rundt ude i det tredimensionelle liv og skyde vindmøller med kanoner.

Post Danmark siger, at de lover at pakker afsendt den 20. december vil nå frem til jul, så hvis du pludseligt opdager, at mandelgaven skal være en Håndglæde, at onkel har fortjent en aftershave-balsam No 1 og din veninde ville spinde over en BodyPeeling skal du ikke græde.
du kan nå det.

jeg kan imidlertid ikke nå at fremtrylle produkter, der ikke allerede er på lager (med mindre du trygler helt og holdent), så kik efter den lille stjerne foran hvert produktnavn i oversigten til højre. denne stjerne indikerer nemlig, at varen er parat til afsendelse.
så længe den er. tøv derfor kun en kende, før du sætter dig på den.
først til molivitprincippet gælder.

og så glæder vi os ellers til juleferie, så det bjælder!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar