søndag den 8. august 2010

Farmers Market Nørrebro

lørdag er en god dag.
og lørdag, den 7. august var ikke dårligere.
slet ikke mellem kl 10 og kl 14.
og overhovedet ikke i Jægersborggade på Nørrebro.

Farmers Market er en fantastisk idé, som har spredt sig til Danmark takket være Oprør fra Maven.

og jeg måtte gerne være med.


så jeg stod der i min bod og snakkede og lyttede op og ned ad stolper. med alle de hyggelige besøgende og med de øvrige handlende, som var lige så hyggelige.
vi var otte boder, der faldbød økologiske grøntsager (nææh. æggeblommekartofler), brød fra Emmerys og Meyers bageri, oste, uld og italienske delikatesser.
og så var der mig.


min bod er så fin. med frise. og plakater. og duftende urtebuketter. og staldvindue. og et solidt udvalg af Regitzes NoNonsense produkter.
og man må gerne prøve. og lugte. og få en fin, ny brochure med hjem.

næste lørdag står vi der igen. for der er marked hver eneste lørdag i august og september.
hvis du kommer fra Jagtvejen, går du et stykke ned ad Jægersborggade, som er sjov. i den sidste trediedel af gaden finder du en lille stikvej på venstre hånd. her er vi.
vi ses.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar